Lyssna Insia

Unnebelåhkoegïelelaakem

Orre, tjåanghkoe laake mij proposisjovnesne uvtedin: Från erkännande till egenmakt – regeringens strategi för de nationella minoriteterna, rïjhkebiejjeste 2009 jaepesne veeltin jïh faamosne eelki tsïengelen 1:s biejjien 2010. Dïhte nommem åadtjoeji: Laake nasjonelleunnebelåhkoe- jïh unnebelåhkoegïeli bïjre (SFS 2009:724) jïh sjïdti aerebi unnebelåhkoelaaki gaavhtan, reaktan bïjre saemiengïele, såevmiengïele jïh meängielem nuhtjedh.

Unnebelåhkoelaaken sïejhme moenedimmieh jallh maadthvaarjelimmie lea naemhtie ahte laake abpe laantesne jïh gaajhkide nasjonelle unnebelåhkojde leah. Dah vïjhte nasjonelle unnebelåhkojde leah saemieh, tornedaelieh. Sveerjensåevmieh, judah jïh romh. Unnebelåhkoegïelide leah saemiengïele, meängiele, såevmiengïele, jiddische jïh romani chibe. Saemide aaj aktem sjïere sijjem goh aalkoealmetjh Sveerjesne utnieh.

Man gaavhtan saemiengïele, såevmiengïele jïh meängïele sjïere vaarjelimmiem unnebelåhkoelaakesne utnieh lea dan gaavhtan dah leah laantebiehkie- jallh unnbelåhkoegïelh histovriske jïh geografiske maadtoejgujmie Sveerjesne, jïh dah guaktah gïelide jiddische jïh romani chibe lægan territorielle ov-jearohke gïelh.

Maadthvaarjelimmiem nænnoste unnebelåhkoegïelen aalkoe paragraafine, mij naemhtie juktie:


  • • reeremeåajvaladtjh edtjieh gåessie daerpies bïevnedh dah nasjonelle unnebelåhkojde dej reaktaj bïjre naemhtie guktie laakesne (3 §) lea.
    • siebriedahke sjïere dïedtem utnieh ihke vaarjelidh jïh evtiedidh dah nasjonelle unnebelåhkoegïelide (4 §, jïh aaj 8 § gïelelaake)
    • siebriedahke edtjieh evtiedidh dah nasjonelle unnebelåhkoj nuepieh dej kultuvrem Sveerjesne utniehtidh jïh övtiedidh (4 §)
    • maanaj övtiedimmiem akten kulturelle identiteeteste jïh nuhtjemem altese unnebelåhkoegïeleste edtjieh sjïere evtiedidh  (4 §)
    • reeremeåajvaladtjh edtjieh dah nasjonelle unnebelåhkojde nuepiem vedtedh gyhtjelasside tsevtsedh, mah dej bïjre leah jïh dan guhkiem guktie gåarede unnebelåhkoejgujmie gyhtjelassine digkiedidh (5 §)


Unnebelåhkoelaaken sisvege lea aaj moenedimmieh garrebe vaarjelimmien bïjre, mij lea naemhtie ahte:


  • • Gåessie aktem tjïeltem akten reeremedajvesne sijjem aarhskuvlesne faala jallh naemhtemes pedagogihke hoksem man bïjre skuvlelaakesne 25 kap. tjåådtje (2010:800) mij lissehte jallh faalen aarhskuvli gaavhtan, edtja tjïelte maanam faaledh gie åeliem åtna mij sijjem vaajta gusnie abpe jallh biehkiem darjosne  såevmiengïelesne, meängïelesne jïh saemiengïelesne lea. Laake (2010:865). (17§)
    • Akte tjïelte akten reeremedajvesne edtja faaledh satnem mij vaajta, nuepiem abpe jallh biehkie hoksehtimmeste jïh hokseste mah barkijijstie voereshoksesne faalen såevmiengïelesne, meängïelesne jah saemiengïelesne. Seamma aaj tjïeltide akten reeremedajvi ålkolen, jis tjïeltem jaksoesvoetem barkijijstie mij maahtoem gïelesne åtna. (18§)
    • Aajne reaktam utnieh såevmiengïele, meängïele jïh saemiengïele njaalmeldh jïh tjaaleldh nuhtjedh, gaskesadtemem akten reeremeåajvaladtjine gusnie geografiske darjoedajve abpe jallh biehkiem lea seamma goh unnebelåhkoegïelen reeremedajve. (8§)
    • Reeremedajven ålkolen aajne reaktam utnieh såevmiengïelem, meängïelem jïh saemiengïelem nuhtjedh njaalmeldh jïh tjaaleldh gaskesadtemem reeremeåajvaladtji ieriejgujmie gåessie aajne lea paarhte jallh klahke paarhtese, jis ieriem maahta barkijijstie gïetedalledh mah unnebelåhkoegïelem maehtieh. (9§)
    •  Reeremeåajvaladtjh edtjieh barkedh ihke jaksoesvoetem barkijidie gååvnese mah maahtoem såevmiengïelesne, meängïelesne jïh aaj saemiengïelesne utnieh gusnie daerpies, aajni gaskesadtemem åajvaladtjigujmie. (§11)

 

Säjroem svïenske-gïelesne

Uppdaterad den 12 september 2017